KJØBENHAVNS AMATØR-SEJLKLUB
Sejlerskolen & kapsejladsskolen
Lær at sejle i K.A.S.!
Sejlerskolen/kapsejladsskolen tilbyder undervisning for både begyndere og mere øvede sejlere.
A-hold Sejleruddannelsens 1. år
B-hold Sejleruddannelsens 2. år, der afsluttes med førerprøve.
C-hold, er rutinehold i spækhugger hvor der undervises i "tursejlads".
R-hold Vil du prøve endnu et år i gaffelrigger, er det en mulighed.
Kapsejladsskolen Efter bestået førerprøve kan din sejleruddannelse forsætte på kapsejladsskolen.
Kap-Y Kapsejlads i
Ynglinge.
Information om de praktiske ting, bl.a. tilmelding.
Sejlsæsonen er fra starten af maj til midt i oktober.
A-hold
Sejlerskolens ”begynderhold” og starten på K.A.S.'s sejleruddannelse - deltagelse kræver ingen forudsætninger ud over lysten til at lære at sejle. Undervisning på A-hold gennemføres i gaffelrigger og tilbydes alle dage mandag til fredag.
Bemærk at du skal tilmelde dig, selv om du går på Introduktionskursus!
B-hold
Sejleruddannelsens 2. år. Deltagelse kræver gennemgået A-hold og indstilling fra A-holds-læreren. Hvis der er opnået tilstrækkelig rutine, bliver eleverne indstillet til klubbens førerprøve, der afholdes sidst på sæsonen. Undervisning på B-hold gennemføres i gaffelrigger og tilbydes alle dage mandag til fredag.
Bemærk at du skal tilmelde dig, selv om du sejlede A-hold sidste sommer!
C-hold
Sejlerskolens ”rutinehold” i spækhugger. Deltagelse kræver at du har bestået klubbens førerprøve. Formålet med deltagelse på C-hold er at lære at håndtere sejlklubbens spækhuggere med henblik på tur-sejlads. Undervisningen foregår i spækhugger om tirsdagen. Holdet oprettes ikke hvert år.
R-hold
R-hold er skolens "rutinehold" i gaffelrigger. Deltagelse kræver at du har bestået klubbens førerprøve. Indholdet i undervisningen sigter på at give eleverne videregående træning i praktisk sejlads i klubbens gaffelriggere.
Kapsejladsskolen
Kap-1
Grundlæggende undervisning i kapsejlads i spækhugger. Formålet med deltagelse er at opnå et grundlæggende kendskab til trim af båden og til kapsejladsbanen. Deltagelse kræver, at du som minimum har søfartsstyrelsens duelighedsbevis, men elever med klubbens førerbevis har fortrinsret. Undervisningen ligger om mandagen.
Kap-2
Videregående undervisning i kapsejlads i spækhugger. Undervisningen vil fokusere på kapsejladstaktik, starter og trim. Undervisningen kan betragtes som forberedende til Kap-3. Tidligere deltagelse på Kap-1 eller tilsvarende erfaring forventes. Undervisningen ligger om torsdagen.
Kap-3
Formålet med kap-3 er at opnå rutine i kapsejlads. Der er ikke egentlig undervisning på sejlaftenerne, men holdene deltager i onsdagskapsejladsfeltet, hvor der er rig lejlighed til at afprøve de teknikker, der er lært på Kap-1 og Kap-2. Holdet ligger derfor om onsdagen.
Kap-Y
Kap-Y er kapsejlads i Yngling og er for dig, der gerne vil sejle kapsejlads i en livligere båd.
Du kan deltage uanset om du er begynder eller rutineret kapsejler, dog skal du som minimum have søfartsstyrelsens duelighedsbevis. Undervisningen ligger om tirsdagen og deltagerne vil få mulighed for at prøve at være med i den ugentlige tirsdagsmatch ved Hellerup, hvor der deltager andre Ynglinge.
Suppleanter
Ikke alle, der tilmelder sig sejlerskolen, er heldige at få en fast plads. Da der erfaringsmæssigt er afbud og frafald i løbet af sæsonen, bliver der oprettet et antal suppleantpladser på A-, B-, R- og C-hold, svarende til én suppleant per hold. Som suppleant kan man ikke være sikker på at deltage i undervisningen hver aften, til gengæld deltager man til reduceret pris. Suppleanter har fortrinsret til at overtage ledige pladser ved afbud eller frafald.
Skoleafgift
Deltagelse på A, B, C og R-hold: 1100 kr.
Deltagelse på Kap-1 og Kap-2: 1300 kr.
Deltagelse på Kap-3 og Kap-Y: 1500 kr.
En suppleantplads koster 660 kr. Hvis man opnår en fast plads i løbet af den første måned opkræves afgift for fast plads.
Det er ikke muligt at få refunderet skoleafgiften.
Undervisningen
Starter mandag den 3. maj 2010 og der undervises fra maj til oktober. I 4 uger midt på sommeren er nogle af bådene på sommertur, men der bliver i begrænset omfang tilbudt undervisning på tværs af holdene i de hjemmeværende både.
Det kan anbefales at deltage i sommerturen! Det giver gode oplevelser og vigtig rutine.
Holdenes funktion er meget afhængig af en god mødedisciplin hos alle eleverne. Af denne grund har skolen den regel, at man risikerer at miste sin faste plads og skoleafgiften, hvis man udebliver fra undervisningen tre gange uden forudgående afbud.
Informationsaften
Tirsdag den 20. april er der informationsaften for nye elever på sejlerskolens A-hold. Her møder du dit hold og din lærer første gang, og der orienteres om sejlerskolen. Alle er også velkomne til at deltage ved Forårsfesten den 10. april og ved standerhejsningen den 2. maj, hvor interesserede kan få en tur i klubbens skolebåde.
Teoriaften for elever på kapsejladsskolen
Som en del af undervisningen på kapsejladsskolen bliver alle elever på kapsejladsholdene inviteret til en teoriaften, der kommer til at ligge en aften i slutningen af april.
Bådpladsarbejde
Alle elever, der deltager på sommerskolens kurser, skal også deltage i klargøring af skolebådene. Arbejdet skal udføres i efteråret efter sæsonen samt det følgende forår. For at få plads på sejlerskolen skal du have deltaget i klargøringsarbejdet i de foregående sæsoner.
For kap-Y skal du desuden deltage i klargøring af ynglingene inden sæsonstart.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig sejlerskolens kurser i praktisk sejlads 2010 fra starten af januar 2010 til 15. februar 2010.
Kort efter tilmeldingsfristen udarbejdes holdplanen. I tilfælde af overtegning er medlemsanciennitet et vigtigt kriterium ved tildeling af pladser. Efter tilmeldingsfristen tildeles eventuelle ledige pladser efter først-til-mølle-princippet. Senest den 1. april udsendes besked om sejldag samt opkrævning af skoleafgift. Husk at betale skoleafgiften senest den dag, der er angivet i brevet.
Hvis du fortryder din tilmelding til sejlerskolen er det vigtigt, at du melder fra, så pladsen kan blive givet til en anden. Holdplanen bliver offentliggjort ved Forårsfesten.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til sejlerskolen/kapsejladsskolen eller tilmeldingen, er du velkommen til at sende en mail til skolechefen Signe Foverskov.
Vind:
2 m/s ØNØ
Farvandsudsigter