Standernedhaling 12. oktober - Sejlads og fest!

Programmet for dagen byder traditionen tro på både sejlads og fest:

ÅRETS SIDSTE SEJLADS

Sejlersæsonen går på hæld, og vi markerer traditionen tro afslutningen med en fælles sejltur, hvor alle er velkomne, og vi forhåbentlig får mange private både, gaffelriggere og spækhuggere med en sidste tur ud på bølgen blå. Turen går ikke til Ønskeøen, men til noget der ligner - vi skal nemlig til Ungdomsøen, som Middelgrundsfortet nu (også) hedder.

Middelgrundsfortet har været under ombygning de sidste par år og genåbnede for offentligheden den 24. august 2019. Øen byder på hele 50.000 kvm at gå på opdagelse i, heraf 16.000 kvm indendørs. Der er masser af hemmelige kroge, smutveje og gamle nedgravede kanonstillinger i alle størrelser.

Vi mødes kl. 10.30 ved klubhuset, hvor vi fordeler skippere og gaster i private både og klubbåde, så alle kommer ud at sejle.

Herefter går​ turen til Ungdomsøen, hvor vi går på opdagelse på egen hånd. Kl. 14 mødes vi på molen og spiser kage -  aktivitetsudvalget​ sørger for kage og en dram. Medbring selv frokost, kaffe/te. Herefter​ går turen retur til Svanemøllen, så vi kan blive klar til aftenens fest.​

Tilmelding til sejladsen er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis - aktivitetsudvalget betaler for anløb af både med tilhørende gaster som en del af arrangementet.

EFTERÅRSFEST!

​Efter en dejlig sejlersæson og dagens sejltur til Ungdomsøen, er vi for alvor klar til fest.​

Vi mødes i Jomsborg til velkomstdrinks kl. 18.00 og lader op til festen med nedhaling af klubstanderen, affyring af kanonen og formandens tale præcis kl. 18.18.

Derefter står den på ølsmagning og ølquizz ved Anette Wood - ølnørd og medlem af Danske Ølentusiaster, efterfulgt af en lækker middag og dancefloor.

Festmenu:

Forret:
Laks au gratin med oliven tapenade, fennikel confit & pesto sauce

Hovedret:
Perlehønsebryst med rødvinssauce
Stegte kartofler med svampe
Provencalske grøntsager

Dessert:
Chokoladekage og vaniljesauce

Program​​ for festen:

Kl. 18.00 Velkomstdrinks i Jomsborg

Kl. 18.18 Kanonen affyres, standeren hales ned, og formanden holder tale​

Kl. 18.30 Ølsmagning & ølquizz med præmie til vinderen ​

Kl. 20.00 Festmiddag​

Kl. 22.00 Dancefloor​

​Pris for deltagelse i festen er 200,- pr. person. Prisen er ekskl. drikkevarer til middagen og festen, som du selv medbringer.

Der er et begrænset antal pladser - tilmelding efter først-til-mølle.​

Tilmelding på dette link (kræver login)

Deltagerliste kan ses her (kræver login)

Spørgsmål kan rettes til aktivitet@kas.dk.

Vi glæder os til at se jer!


Festlige sejlerhilsener​

Aktivitetsudvalget​

​Liv Skovholm og Delphine Piault​